Hvad er kollagen? Funktion, typer og betydning for kroppen

Definition: Et strukturelt protein

Ordet kollagen kommer fra det græske kólla, der betyder lim - en henvisning til proteinets rolle som kroppens naturlige "bindemiddel". Kollagen udgør omkring en tredjedel af kroppens samlede proteinmængde og er en hovedbestanddel i det extracellular matrix, som omgiver og støtter cellerne i vævet.

Kollagenmolekylet er opbygget som en trippelhelix - tre lange kæder af aminosyrer, der er viklet omkring hinanden som en reb. Denne struktur giver kollagenfibre deres karakteristiske trækstyrke. De dominerende aminosyrer er glycin, prolin og hydroxyprolin, og netop hydroxyprolin er næsten unik for kollagen og bruges derfor ofte som markør i forskningen.

Hvad gør kollagen i kroppen?

Kollagen har forskellige opgaver afhængigt af, hvor i kroppen det findes:

• Hud: Kollagen udgør en stor del af hudens støttende lag og er med til at give fasthed og elasticitet.
• Knogler: Kollagen danner den organiske ramme, som mineraler som calcium aflejres i, og giver knoglerne en kombination af styrke og fleksibilitet.
• Brusk: I leddene giver kollagen brusken modstandsdygtighed mod tryk og belastning.
• Sener og ledbånd: Tætte kollagenfibre overfører kraft mellem muskler og knogler og stabiliserer leddene.
• Bindevæv: Kollagen findes i bindevæv i hele kroppen, herunder omkring muskler, blodkar og organer.

Du kan læse en mere målrettet gennemgang på siden om hvad kollagen er godt for.

Kollagen type I, II og III

Der er beskrevet mindst 28 kollagentyper, men tre af dem udgør langt størstedelen i kroppen:

Når kollagentilskud markedsføres med en bestemt type, handler det om, hvilken type der dominerer i råvaren. Marine kollagen indeholder overvejende type I, mens bovine kollagen typisk indeholder både type I og III. Læs mere på siden om marine eller bovine kollagen.

Hvordan producerer kroppen kollagen?

Kroppen danner selv kollagen i celler, der hedder fibroblaster. Processen kræver aminosyrer fra kosten samt flere medvirkende næringsstoffer. C-vitamin bidrager til normal kollagendannelse, fordi vitaminet er nødvendigt for de enzymer, som stabiliserer kollagenets trippelhelix. Zink og kobber spiller også roller i dannelsen og modningen af kollagenfibre.

Kollagenproduktionen er en løbende proces: Kroppen nedbryder og genopbygger konstant kollagen. Med alderen ændrer balancen sig, så nedbrydningen gradvist overstiger nyproduktionen. Faktorer som meget sol uden beskyttelse, rygning og et højt indtag af sukker kan fremskynde nedbrydningen, mens en varieret kost med tilstrækkeligt protein og C-vitamin understøtter den normale dannelse.

Fra kollagen til kollagenpeptider: Hvad betyder hydrolysering?

Hele kollagenmolekyler er store og opløses dårligt i væske. Derfor hydrolyseres kollagen, når det bruges i tilskud: Enzymatisk hydrolysering nedbryder kollagen til mindre peptider, som er lettere at opløse og kan optages i tarmen. Hydrolyseret kollagen kaldes også kollagenhydrolysat eller kollagenpeptider.

Det er vigtigt at forstå grænsen: Hydrolysering nedbryder kollagen til mindre peptider, men processen dokumenterer ikke alene en klinisk effekt. Effekten afhænger af produkt, dosis og studiedesign - læs mere under effekt og forskning.

Molekylvægten på peptiderne angives ofte i Dalton eller kDa. En lav Dalton-værdi betyder mindre peptider, men en lav værdi betyder ikke automatisk høj kvalitet - det kræver produktspecifik dokumentation at vurdere betydningen.

Hvor kommer kollagen i tilskud fra?

Kollagentilskud fremstilles af animalske råvarer, fordi kollagen kun findes i dyr. De to dominerende kilder er fisk (marine kollagen) og kvæg (bovine kollagen), mens kollagen fra svin og kylling også forekommer. Råvarerne er typisk biprodukter som fiskeskind, skæl, hud og knogler, som ellers ville gå til spilde.

Der findes ikke ægte plantebaseret kollagen, fordi planter ikke danner kollagen. Produkter markedsført som "vegansk kollagen" indeholder typisk aminosyrer og næringsstoffer, der understøtter kroppens egen kollagendannelse - ikke selve proteinet.

Gå videre i emnet